Om os

DENCON FOODS importerer og distribuerer kød fra det meste af verden til detail- og foodservicemarkederne i Danmark og Finland. Vi har et tæt og mangeårigt samarbejde med mere end 150 udenlandske leverandører – lige fra store sydamerikanske kødproducenter, der leverer de argentinske bøffer og oksemørbrad til mindre franske producenter, der sender berberiænder, vagtler og poussiner til Danmark. Kød af høj kvalitet er vores drivkraft og selve fundamentet for vores virksomhed. Hvert år rejser vi verden rundt på jagt efter nye og spændende produkter, og vi har altid øje for kvaliteten, når vi besøger vores leverandører. Når alt kommer til alt, så er det kvalitetsprodukter, der leverer de største salgssucceser hos vores kunder og de bedste madoplevelser hos forbrugerne. Vi håndterer alle varer fra vores domicil i Haderslev, og vi sælger udelukkende til grossisten.

Historien
1995: DENCON FOODS bliver stiftet

1995: DENCON FOODS har til huse i en lejet kontorpavillon, ligesom frysehuskapaciteten også er lejet
1997: Kontoret med salg og administration flytter til nyt kontor på Finlandsvej 12
1998: DENCON FOODS flytter til egne og nybyggede faciliteter. 630 m2 køle- og fryselager med 325 m2 kontorer og kantine på førstesalen blev taget i brug.
2001: Domicilet i Haderslev udvides endnu engang og tæller nu 1.291 m2
2003: Øget salg betyder, at DENCON FOODS nu råder over 4.505 m2 – langt størstedelen indrettet til fryselager
2008: DENCON FOODS etablerer kontor i Finland
2010: Lageret udvides med et stort tørvarelager til varer uden krav til opbevaringstemperatur
2011: DENCON FOODS IFS certificeres
2013: DENCON FOODS udvider med en ny afdeling i Sverige.
2016: DENCON FOODS udvider med et kontor i Estland.

Kød er ikke bare kød. Som med alle andre ting, objekter og produkter, så kan kød købes i forskellige kvaliteter. Hos DENCON FOODS fører vi kvalitetskød – og som en selvfølgelighed overvåger vi bakteriologien – både ude og hjemme.

Hos DENCON FOODS lægger vi stor vægt på, at vores kunder kan have tillid til vores produkter. Derfor arbejder vi konstant med fødevaresikkerhed og kvalitetskontrol – både hos os selv og hos vores leverandører.

IFS – certificering der giver optimal fødevaresikkerhed

DENCON FOODS blev IFS certificeret i 2011 – og året efter IFS High Level certificeret. IFS certificeringen betyder, at vi som virksomhed opfylder en lang række krav til systematisk kontrol af alle processer i virksomheden. Kontrollerne er vores metode til at opnå den største fødevaresikkerhed.

Et IFS certifikat er vores kunders – og i sidste end forbrugernes – sikkerhed for, at de produkter, der aftages fra DENCON FOODS, opfylder kravene inden for fødevaresikkerhed.

En væsentlig fordel ved IFS certificeringen er HACCP (Hazard Analysis Critical Control Point). Systemet går i sin enkelhed ud på at indøve og nedskrive procedurer for hver eneste arbejdsproces i virksomheden. Eventuelle afvigelser registreres og bliver løbende evalueret for at fjerne fejl og udvikle arbejdsprocesserne yderligere.

Vision

DENCON FOODS ønsker at være en værdiskabende og innovativ samarbejdspartner inden for kvalitetsfødevarer – for både kunder og leverandører.
Vi vil være den frie og uafhængige leverandør af kvalitetsfødevarer i Nordeuropa.