fbpx

Vi er altid på jagt efter dygtige medarbejdere

Job:
INTERN SALGSKONSULENT

Vi Søger – en serviceminded, ansvarsbevidst og initiativrig sælger til vores kontor i Haderslev. Du vil indgå i et team af indkøbere og sælgere og være indstillet på at kunne påtage dig forskellige opgaver.

Dit ansvarsområde bliver hovedsageligt salg og servicering af slagtere og supermarkeder herunder ordremodtagelse, ordrebehandling, telefonisk salg, udarbejdelse af kampagner, tilbud og back up for de kolleger som er ude af huset.

Arbejdstiden er fra mandag til torsdag fra 8-16 og fredag fra 8-15:30.

Du har salgserfaring fra en lignende stilling eller erfaring som salgsansvarlig fra butik med kendskab til kød og frostvarer.  Du kan begå dig i microsoft office pakken på brugerniveau (Office og Nav) og formulerer dig godt i skrift og tale. Du har ambitioner om at sprænge rammerne og er en god kollega. Du har passion for god mad og kvalitetsfødevarer. Hvis du behersker engelsk, tysk eller andre sprog er det en klar fordel.

Vi tilbyder et selvstændigt job i en spændende og dynamisk virksomhed, hvor ansvar, kvalitet, samarbejde  og service er nøgleordene for at lykkes. Du får mulighed for selv at påvirke din arbejdsdag og præge din salgsindsats. Vores hverdag er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau og vi har en uformel omgangstone. Hos os er der højt til loftet og ikke langt fra ide til handling.

Din ansøgning kan du sende på mail job@denconfoods.dk i word eller pdf format

Alle ansøgninger behandles med fuld fortrolighed:

Job:
PRODUKT DEMONSTRATIONER

Vil du hjælpe os med at møde kunderne ?

Vi søger en fleksibel medarbejder, som vil tage ud i fortrinsvis cash & carry butikker i Danmark og afholde produkt demonstrationer for professionelle kunder. Jobbet er freelance og særdeles velegnet hvis du er studerende, efterlønner eller har lyst og mulighed for at lave noget ved siden af dit arbejde, fordi du arbejder på deltid. Demo’erne vil fortrinsvis finde sted torsdag-fredage i tidsrummet 10-18 og kan foregå i hele landet.

Du er god til at lave mad og tilberede kød. Du har en passion for kvalitetsvarer og forstår at formidle budskabet til kunderne med et smil og godt humør. Du har en venlig personlig fremtræden og du holder en høj hygiejne standart.

Vi sørger for du er klædt rigtig på med udstyr, baggrundsviden og salgsmateriale. 

Ring til salgschef Morten Nielsen på 40 44 13 00 hvis du vil høre mere om jobbet.

Alle ansøgninger behandles med fuld fortrolighed.

DENCON FOODS A/S
— Est. 1995

Spørger du os, hvad hvad der kendetegner den bedste service, er vi ikke i tvivl: Det handler om tillid. Tillid til at din bestilling har en høj ensartet kvalitet og er fremme til tiden, mens de mennesker – du samarbejder med – besidder et stort servicehjerte og udviser fleksibilitet, så også din hverdag hænger sammen.

DENCON FOODS står for disse dyder, hvor produktet og relationen garanterer dig en god oplevelse. Vi tilbyder et bredt sortiment, der er nøje kvalitetskontrolleret af vores egne specialister.

Hånd i hånd med vores samarbejdspartnere gennem 25 år

Vi tror på, at en stærk relation er bedre end et enkelt salg. Det er bundet op i vores traditioner og værdier gennem de sidste 25 år. Når det går godt for vores samarbejdspartnere, går det godt for os.

Netop for at skabe værdi hos alle parter, er vores filosofi at gøre arbejdet lettere og fremme et langsigtet partnerskab.

Vi tilbyder derfor opmærkning og pakning efter dine ønsker og behov – i en proces hvor vi minimerer unødigt og tungt papirarbejde så meget som overhovet muligt. Samtidig kan vi stå for udvikling af nye koncepter, hvis din forretning har behov for en ny målrettet løsning.

Når du samarbejder med os, trækker du på specialviden og indsigt i næsten alle typer af behov inden for det brede fødevaresegment. Du får derfor kompetent sparring, fødevaresikkerhed, kvalitet og ikke mindst den bedste service i Norden.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kvalitet i hver bid

“Quality In Every Bite” – har været vores leveregel i over 25 år. Efterspørgslen efter bedre fødevarer har været konstant stigende i alle årene. Tiderne har ændret sig, og vi sætter større pris på det gode måltid med den gode historie og fine spisekvalitet.

Økologi, friland, naturlige opdræt, bæredygtighed, dyrevelfærd, rene varer, planteproteiner er blot nogle af de tendenser, som for alvor er slået igennem og slået sig fast i vores tid, og det er en udvikling, som ikke løber baglæns – tværtimod.

Men vores leveregel handler ikke kun om varen. Det handler i høj grad også om at levere et stykke arbejde og en service, som vi kan stå inde for, og som vores samarbejdspartnere er tilfredse med. Derfor er kvalitet en af vores kerneværdier i virksomheden og vores leveregel.

Vores historie

1995

Dencon Food bliver stiftet

I 1995 stiftede 4 personer DENCON FOODS fra en lejet kontorpavillon med tilhørende frysehuskapacitet. Udgangspunktet var en passion for særlig kød af kvalitet og lysten til at levere en serviceoplevelse, der kunne stå stolt side om side med produkterne.

Den lille grønne kontorpavillon stod på en græsplæne foran et frysehus i Haderslev. Her var det ikke kun græsset, der voksede, men også ambitionerne og evnen til at levere gode løsninger til foodservicemarkedet.

1995

1997

Kontoret flytter

Derfor blev virksomheden flyttet til et nyt kontor på Finlandsvej 12.

1997

1998

Egne lokaler

 Allerede året efter flytter DENCON FOODS dog til egne og nybyggede faciliteter. Her er der pludselig 630 m2 køle- og fryselager med 325 m2 kontorer og kantine på førstesal. En skarp kontrast til den lejede kontorpavillon, men et vidnesbyrd om en fremadstormende forretning.

 

1998

2001

Salget vokser

Og ganske rigtigt: Øget salg gør, at der udvides til 1.291 m2.

2001

2003

Dencon foods udvider – igen!

Yderligere øget salg betyder, at der nu står et domicil på hele 4.505 m2 til rådighed – med størstedelen indrettet som fryselager.

2003

2008

Dencon Foods i Finland

Siden er der blevet åbnet et kontor i Finland…

2008

2010

Nyt stort tørvarelager

… og udvidet med endnu mere lagerplads til tørvarer uden krav til opbevaringstemperatur.

2010

2011

IFS-cErtificering

DENCON FOODS opnår en IFS certificering…

2011

2012

IFS High Level certifikat

…og året efter IFS High Level certifikatet. Det betyder, at vi lever op til den største fødevaresikkerhed.

2012

2013

DENCON FOODS i Sverige

Der udvides igen med kontorer i Sverige…

2013

2016

Nyt kontor i Estland

…og senere hen endnu et kontor i Estland.

2016

2020

25 års jubilæum

Vi kan fejre vores 25 års jubilæum

2020