fbpx

En helt unik gris fra Den Ibériske Halvø

DENCON FOODS - Ibérico 1-min

I regionerne Extremadura, Andalusien og Castilla La Mancha i det spanske højland opdrættes grise som ingen andre steder i verden. Her går Ibérico-grisen frit på store åbne arealer – bedre kendt som ’dehesas’.

Dehesa’erne er samlet over 7 millioner hektar, hvilket svarer til 1,5 gange Danmarks størrelse og de kan kendes på store græsmarker med en spredt bevoksning af egetræer – nogle af dem flere hundrede år gamle.

Her stortrives Ibérico-grisene ude i det fri, året rundt.

Egetræerne udgør en vigtig brik i disse storslåede omgivelser. Når solen rejser fra øst mod vest, giver de brede, fyldige og tætte trækroner græsset et par timers siesta fra solen. De sørger også for, at der er naturlig skygge, som Ibérico-grisene kan søge ind under. Træernes rødder er en delikatesse for Ibérico-grisen og stammen bruges til at gnubbe sig mod, når behovet er der. Fra efterår og frem til slutningen af vinteren kaster egetræerne gavmildt agern i tusindvis for fødderne af Ibérico-grisene, som dermed får sig et festmåltid.

Ibérico-grisen finder selv størstedelen af sin føde, som bl.a. består af rødder, græs, urter, insekter, svampe og agern. Efterladenskaberne fra Ibérico-grisen optages af træer og planter som gødning, og er dermed en del af et cirkulært økosystem med et rigt dyre- og insektliv.

Disse enestående omgivelser giver Ibérico-grisen mulighed for at leve efter sine helt naturlige instinkter igennem opdrætstiden på 10-11 måneder, samtidig med at den går rundt mellem træerne og roder i jorden.

Det er naturligt opdræt med respekt for natur og omgivelser, der giver smagfuldt kød i en unik kvalitet, der vækker begejstring på ethvert middagsbord.

IBÉRICO – en gris for sig
Ibérico-grisen forsyner kødelskere med nogle specielle udskæringer, som bærer navnene: Pluma, Secreto, Presa og Krone, alle udskæringer som kan spille lige op med et rigtig godt stykke oksekød. Alle udskæringer har en fin struktur, saftig mørhed og en smag, der kan beskrives som dyb, mild og nøddeagtig. Udskæringerne er desuden kendetegnet ved at være flot marmoreret, og er derfor meget velegnet til både grill, sous vide’s og en tur på den varme pande.

Der hvor man finder kødet fra Ibérico-grisen, kan man også få råd og vejledning fra fagfolk til, hvilken udskæring man bør vælge, og hvordan den skal tilberedes. Og ellers kan man kunne under de forskellige udskæringer her på siden og læse vores forslag til tilberedning.

Seneste nyt

Fakta om kød fra Argentina

Produktion og eksportI Argentina er man meget stolte over Pampassen – den store frugtbare græsslette i den nordlige del af landet. På tusindvis af km2

Læs mere