Opskrifter > Effiloché de canard en parmentier
Effiloché de canard en parmentier
- 1 time og 30 min.
- Sværhedsgrad: Øvet
- Holdbarhed: 3 dage
Du skal bruge:
4 andelår
800 g kartofler
2 dl mælk
3 skalotteløg
en lille håndfuld hasselnødder
50 g smør
lidt revet ost
frisk basilikum, timian, eller anden krydderurt
salt og peber
Tips & tricks
Lad dåsen med Confit de Canard få stuetemperatur inden du skal bruge den, på den måde er fedtet flydende og det er meget lettere at skille lår og fedt fra hinanden.
Hvis du anretter i ringe, så husk at lade retten køle ned efter den har været i ovnen, ellers risikerer du at det hele falder sammen.
Fremgangsmåde:
Start med at tænde din ovn på 180°C.
Først skal du lave kartoffelmosen.
Kom kartofler, vand og salt i en gryde og kog det i 35 minutter.
Samtidigt med at kartoflerne koger finthakker du skalotteløg.
Herefter puller du dine andelår. Fjern skin og ben og pil kødet fra hinanden i mundrette stykker.
Hæld vandet fra dine kartofler og pil dem.
Kom dem tilbage i gryden og mos dem sammen med smøret og smag til med salt og peber.
Kom 2 skefulde af andefedtet fra dåsen på panden.
Tilsæt skalotteløg, timian og peber på en pande og steg dem gyldne i et minuts tid. Tilsæt evt. en sjat rødvin og lidt hønsebouillon som ekstra smag.
Tilsæt kødet og steg videre i 5 minutter. Tilsæt herefter hk. krydderurter efter eget valg.
Smør fadet godt med andefedt eller dine metalringe, fyld dernæst kød i bunden og slutteligt tilsæt kartoffelmosen og top med revet ost og hakket hasselnød.
Kom retten i ovnen i 20 minutter.
Efter de 20 minutter skal du lade retten køle ned, hvis du løfter ringene for hurtigt falder kartoffelmosen sammen.
Så vent en 15-20 minutter.
Så er der kun tilbage at pynte toppen med lidt frisk krydderurt.
Velbekomme!