

Opskrifter > Svampesuppe med timian og brødcroutoner
Svampesuppe med timian og brødcroutoner
- 40 minutter
- Sværhedsgrad: Let
Du skal bruge:
2 skalotteløg, i tern
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
3 bk./500g. brune rodskårne champignon, 2 bk. skåret groft og 1 bk. i kvarte
10 dl. vildt bone broth
1 buket timian, bundet og tag lidt fra til topping
2 dl. tør hvidvin
2 dl. piskefløde
2 dl. udblødte og kogte hvide bønner
Havsalt
Friskkværnet sort peber
Tips & tricks
Der kan vælges svampe efter ønske og hvad du måske samler i skoven.
Mængden af koncentreret bone broth kan være hel eller delvis. Dele af væden kan være and, men den store smag forøges i takt med mængden af bone broth.
Skyl og sæt bønnerne i blød i vand, på køl i min. 8 timer. Skyl og kog bønnerne møre i letsaltet vand, ca. 35 minutter. Hav gerne et lager i fryseren, som du kan plukke fra. 1 dl. tørrede bønner bliver til 2 dl., når de er udblødte og kogte.
Fremgangsmåde:
- Steg løg bløde og blanke i olivenolie.
- Kom de 2 bakker groftskårne svampe ved og vend godt.
- Tilføj bone broth og timian.
- Lad suppen simre i 5 minutter.
- Fjern timian.
- Tilføj vin, fløde og bønner, og kog langsomt op.
- Blend suppen og smag til med salt og peber.
- Steg den 3. bakke champignon, der er skåret i kvarte, gyldne i lidt smør. Læg disse på et stykke køkkenrulle.
- Anret suppen med de smørstegte svampe, timian og brødcroutoner i en lille skål ved siden af.
Brødcroutoner
4 tykke skiver surdejsbrød
Ekstra jomfruolivenolie
Havsalt
Fremgangsmåde: Brødcroutoner
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Pluk krummen fra surdejsbrødet og læg det på bagepapir på en bageplade.
- Dryp med olivenolie og vend godt.
- Stil dem i ovnen til de er gyldne, vend dem undervejs. Bagetiden er afhængig af croutonernes størrelse, men ca. 10 minutter.
- Drys dem let med salt.
Øvrige opskrifter
Bønne konfekt
De her er simpelthen vildt lækre, og virker så syndige, men er langt sundere end traditionel julekonfekt. Og bønnerne dem kan man ikke smage.
Brownie med sorte bønner – uden mel
Hvem elsker ikke en god brownie? Og her er en som er en sundere en af ‘slagsen’ og så er den uden mel.
Domoda med kikærter og perle couscous
Domoda er en traditionel Ghambiansk gryderet med peanut butter. I originalen er der oksekød, men den smager fantastisk med kikærter i stedet.
Spicy kikærtepålægssalat
Lækker vegetarisk pålægssalat lavet på kikærter, opskriften er både mættende, frisk og cremet.