fbpx

Ost

Ost har den fantastiske egenskab at tilføre lidt ekstra til smagen og give fylde til måltider. Derudover er de utrolig alsidige, med bløde eller hårde oste, forskellige former, cremet eller fast, med mild eller stærk smag.  Anvendelsesområder er utallige og kun kreativitet, samt personlig smag sætter grænserne.

Ost fra hjertet af Italien 

At det italienske køkken er et af verdens bedste køkkener handler ikke kun om, at de er teknisk dygtige kokke, det handler i lige så høj grad om udelt kærlighed til råvarer og ingredienser af højeste kvalitet. Og når vi taler om italiensk kvalitet kommer vi ikke udenom deres oste. Dencons eksklusive samling af friskoste fortæller en historie om tradition, passion og uforlignelig smag. Vores sortiment af friskoste er en kærlighedserklæring til smag og kvalitet, hvad enten det er den fortryllende, cremede Burrata eller de himmelske mozzarella-kugler, der smelter på tungen. 

Burrata

Burrataen er mozzarellaens lillesøster, lidt mere cremet og med en delikat smag – indbegrebet af italiensk finesse. Vi importerer vores Burrata direkte fra dygtige producenter i Italien, så du og dine gæster er sikret en autentisk smagsoplevelse. Hver 50 g eller 100 g kugle er en drøm med et cremet indre, indkapslet i en delikat mozzarella-skal. Perfekt i en rustik salat, ovenpå en ægte stenovnspizza, på en pasta pomodoro eller på bruschetta sammen med tomat og basilikum. Mulighederne er næsten uendelige.

Mozzarella

Det bliver næsten ikke mere italiensk end mozzarella. En friskost med en legendarisk alsidighed i pasta, tærter, supper og salater, og ikke kun som vi kender og elsker den: i smeltet form på en ægte italiensk pizza eller i skiver sammen med tomat, basilikum og en god balsamico. Uanset om det drejer sig om vores små 1g mozzarella-kugler eller de praktiske og altid lækre mozzarella-skiver, har du altid en af de mest alsidige ingredienser lige ved hånden, som tilføjer et cremet italiensk strejf af smag og kvalitet til dine kulinariske kreationer. 

Vores eksklusive ostesortiment

Vi kan med rette kalde vores ostesortiment for eksklusivt, for vi har ikke verdens største ostesortiment. Til gengæld kan vi godt love, at osten er god. Nedenfor ser du oversigten over vores oste: 

Kontakt os

Skal der altid stå friskost af høj kvalitet i køkkenet, så er vi friske på at levere varen direkte fra Italien. Vores dedikerede team står altid klar til at hjælpe dig med at begejstre dine gæster. Kontakt os gerne, hvis du har brug for hjælp.

Scroll to Top