fbpx

Bacon

Bacon behøver ingen introduktion – vi ved alle hvad bacon er. Det kan findes i mange forskellige varianter og kvaliteter. En ting er stort set ens for dem alle: De er letsaltet, lækre og super populære. Bacon bidrager med god smag, tekstur og ser bare super lækkert ud.

Dencon Foods bacon

Bacon skal der til! Dencon Foods tilbyder en alsidig serie af baconprodukter, som er udviklet efter alle kunstens regler for at imødekomme ethvert kulinarisk bacon behov. Hver variant i  serien er håndteret med omhu for at sikre høj kvalitet, fødevaresikkerhed og den ikke mindst den helt rigtige og røgede smagsoplevelse af vores tilberedte varianter.

Bacon i skiver

Vores udvalg af bacon er en hyldest til denne tidløse delikatesse. For intet vækker smagsløg til live som perfekt tilberedt bacon. Intet. Hver skive er røget over bøgeflis for at opnå den ikoniske, rige og dybe smag, som baconelskere over hele verden higer efter. Den perfekte balance mellem knasende sprødhed og saftigt bid. Vores bacon i skiver er velegnet til en bred vifte af retter, til morgen, middag og aften.

Skal den gode baconsmag gøres endnu nemmere, tilbyder Dencon Foods også letstegte, mediumstegte og færdigstegte baconskiver. Så er der god smag direkte fra pakken helt uden bacons eneste ulempe: fedtstænk ud over komfur og køkken.

Bacon på bagepapir

Tid og plads er ofte en mangelvare i travle køkkener. Dencon Foods bacon på bagepapir er lige til at smide i ovnen. Nul forberedelse, nem tilberedning, musik i øret for mange restauranter og cateringvirksomheder.

Let stegte bacontern

Bacontern kan løfte mange retter et niveau op i smag: salater, pastaretter, supper, saucer og så videre. Vores bacontern er en nem og bekvem løsning, der er klar til brug direkte fra pakken.

Taler du bacon med Dencon Foods så snakker vi om en alsidig (smags)palette af produkter, der appellerer til både traditionelle baconelskere og dem, der søger nye smagsoplevelser. Uanset hvad fokuserer vi på kvalitet og smag og på hvordan vi udvikler denne “madlavnings-must have” til også at passe ind i mere moderne kulinariske tendenser.

Bacon bliver ikke mere klassisk end svøbet omkring dadler eller en ordentlig cocktailpølse. Et helt enkelt men 100% kærligt kram til den gode smag.

Kontakt os 

Hvis du ønsker yderligere information om vores sortiment af bacon, er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi er her for at hjælpe dig med at finde den perfekte løsning, uanset hvad. Skriv til os her.

Scroll to Top